Restaurant Påfuglen ligger i Tivoli i København, og har historie helt tilbage til Tivolis åbning i 1883 hvor restauranten hed Restaurant “Taarnpavillionen”. Bygningen er efterfølgende blevet moderniseret med bl.a. tilbygningen af en hyggelig rund terrasse, og for to år siden blev restaurant Påfuglen renoveret og det var tiltrængt. Idag fremstår restauranten noget mere hyggelig – specielt hvis du kan komme til at sidde i Havesalen hvor der er originale spejlbilleder med kendte Tivoli motiver, såsom Columbine, Pjerrot og og Tivoligardister mv. To af spejlbillederne menes at stamme fra ca. 1880.
Måske har du allerede hørt om Jan Hurtigkarl og Jakob Mielcke Hansen – de havde tidligere jan Hurtigkarl gourmetrestaurant i Ålsgårde . Nu har de åbnet en ny gourmet restaurant i Haveselskabets Have på Frederiksberg, hvor restaurant Gastronomique før lå. Bygningen er fredet og fra 1600-tallet, og er helt fantastisk i sig selv. Lokalerne er nyrestaurede og er fyldt med god design.
Valdemars Slot ligger i Tåsinge ved Lunkebugten på Fyn, og er et skønt sted at invitere sin elskede hen… .Valdemars Slot har mere end 21 tilgængelige sale og stuer, som er indrettet som i gamle dage med kunst og antikviteter. På slottet kan man se Nordens største samling af Jagttrofæer, Danmarks Legetøjsmuseum og Danmarks Museum for lystsejlads. Slottet har åbent for selskaber, men man kan også blot spise en dejlig frokost eller middag i en af slottets to restauranter. Hvis man er heldig med vejret, kan restauranten levere en picnic kurv, som kan nydes i slottets have eller på den hvide badestrand i Lunkebugten.
Slottet har sin egen slotskirke, hvor man også kan blive gift… En mere romantisk kirke findes næppe.
Café Fratelli ligger i Lyngby Storcenter, og er den tidligere Picadilly Pub… Og pubstemningen er desværre ikke helt væk fra caféen. Man får indtryk af at man er på pub, da caféen havde to fjernsyn kørende med forholdsvis høj musik/lyd. Desuden har caféen valgt at beholde baren fra Picadilly, så stedet er desværre ikke særlig romantisk. Brunchen er hæderlig og billig, så maden er skam ok. Men der manglede stemning på caféen…. Det kan være hvis man sad udenfor at det blev bedre…. Betjeningen var da ok, men også her manglede der glimt i øjet, og personlighed… Café Fratelli er efter min mening et udemærket alternativ til McDonalds, og ikke et sted man skal tage hen for en romantisk brunch…
Hotel Sønderstrand ligger i det dejlige Skagen, og tæt på badestrand og havnefront som byder på et aktivt og pulserende fiskermiljø. Hotel Sønderstrands værelser er indrettet i 2 smukke Skagen villaer samt en anneksbygning. Bygningerne er fra 1923 og 1950 og har gennemgået en total restaurering i 2003. Nogle af værelserne har privat terrasse eller altan! Der er masser af stemning på det lille hotel, og det er ejerne selv, der er værter på hotellet. Hotellet har ofte gode tilbud på weekendophold, og priserne er rimelige.
FLERE ROMANTISKE ANMELDELSER AF WEEKENDOPHOLD, HOTEL, RESTAURANTER OG BRUNCH
KLIK HER! (frem)